|
Højst interessant, glædeligt, relevant og ualmindelig langtidsholdbart er ord der er blevet sagt om dette usædvanlige talkshow.
Et talkshow der handler om at tage ansvar for at udvikle sit eget kreative potentiale - ved at finde nøglen til at forstå sine følelser, tanker og motiver.
Meningen med livet er at blive glad for at være den man er. At vågne om morgenen og have lyst til at gå igang med sit liv og sin hverdag. At sætte pris på det man kan og det man har.
At få bedre kontakt med sig selv og andre - at blive bedre til at mærke ligeværdet og familiefølelsen imellem os. At blive god til at forstå og dele indsigten i de selvundertrykkende mekanismer der holder os tilbage. At åbne op og turde snakke om andet end det der går godt. At kunne tage vare på de roser man får og bruge de talenter man har. Alle har talenter der venter på at blive investeret og alle har roser der skal høstes.
Det er et foredrag der handler om, at verden er større, rigere og dybere end vi vil være ved til dagligt.
Efter en større krise og deraf følgende vægtilvæg depression først i -90 tog Britta Kristensen sagen i egen hånd og gik ud i verden for at finde sig selv og meningen med sit liv. Det blev en lang og spændende rejse som til sidst og i allerhøjeste grad endte hjemme hos hende selv!
Der er også blevet sagt:
Britta Kristensen slår dørene op på vid gab i sit talkshow om personlig udvikling.
Følelserne, fantasien og erkendelsen kommer for fulde omdrejninger, når Britta med humor og nærvær beskriver selvcensurens snærende bånd som den hindring for udvikling, mange er underlagt.
Foredraget udfordrer og skaber selvindsigt. - Med sin underfundige humor får Britta skabt en fortælling, vi alle genkender hos os selv.
|